Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt: Så meget har PL-klubberne solgt for til Saudi Arabien

Af Morten Jørgensen
08.09.2023 Kl. 12:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Premier League-klubberne har solgt spillere til Saudi Arabien i stor stil denne sommer, og det har været særdeles indbringende.

For nu er transfervinduet i Saudi Arabien lukket, og dermed kan der laves en opgørelse over, hvor mange penge de har brugt på at handle i verdens bedste liga. 

Resultatet lyder på 2,2 milliarder kroner, og her er Rúben Neves’ skifte fra Wolverhampton til Al-Hilal den dyreste handel. Portugiseren kostede 409 millioner kroner. 

 

Samlet set har Premier League-klubberne ifølge ESPN solgt for 4,9 milliarder kroner denne sommer, og dermed er næsten halvdelen af indtægterne kommet fra Saudi Arabien. 

Beløbet kunne dog sagtens have været endnu højere, for Liverpool afviste et bud på 1,3 milliarder kroner for Mohamed Salah, mens også flere andre spillere har sagt nej til at komme til ligaen denne sommer. 

Klubberne i Saudi Arabien har samlet set kun handlet for en tredjedel af, hvad Premier League-klubberne formåede denne sommer, hvor de 20 engelske klubber handlede for lige over 20 milliarder kroner. 

N’Golo Kanté – fra Chelsea til Al Ittihad

Rúben Neves – fra Wolverhampton til Al Hilal

Kalidou Koulibaly – fra Chelsea til Al Hilal

Edouard Mendy – fra Chelsea til Al Ahli

Roberto Firmino – fra Liverpool til Al Ahli

Alex Telles – fra Manchester United til Al Nassr

Jordan Henderson – fra Liverpool til Al-Ettifaq

Fabinho – Fra Liverpool til Al Ittihad
 
Aleksandar Mitrovic – Fra Fulham til Al-Hilal
 
Aymeric Laporte – Fra Manchester til Al-Nassr
 

 

Annonce