Vildt rygte: Liverpool interesseret i Juve-stjerne
Premier League-klubberne leder allerede nu efter forstærkninger nu til deres trupper. Især Liverpool er på udkig efter nye spillere, da manager Brendan Rodgers ikke er tilfreds med den nuværende trup.
Den nordirske manager har derfor vendt blikket imod Italien og Juventus, hvor de har fået en aldrende midtbanespiller i kiggerten, nemlig Andrea Pirlo. Pirlo har kun et år tilbage af sin kontrakt, og han kan derfor hentes billigt, da han ikke ønsker at forlænge sin kontrakt.
Den 35-årige spiller vil, ifølge italienske Tuttosport, gerne forlade de italienske mestre. Det meldes ligeledes at Pirlo kunne være interesseret i et skifte til Premier League, men han har dog også modtaget bud fra den amerikanske MLS liga.
Liverpool er dog ikke alene om interessen for Pirlo, da også Chelsea meldes interesseret i spilleren.
Pirlo har i denne sæson spillet 26 kampe i alle turneringer for Juventus, hvor han har scoret fem mål og lavet fem assist.
