Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt rygte: Klopp og van Dijk til Real og Barca

Af Michael Christiansen
15.09.2019 Kl. 12:04
Liverpool kan blive to profiler fattigere, hvis man skal tro spansk avis.

Søndag kunne den spanske avis AS levere et par yderst interessante historier, der nok endnu har karakter af rygter.

Avisen skriver, at Liverpools stjernetræner, Jürgen Klopp, og hans ligeså højt profilerede forsvarspiller Virgil van Dijk er 'to prioriteter' hos de to spanske giganter Real Madrid og FC Barcelona.

I begge klubber er de respektive trænere, Zinedine Zidane og Ernesto Valverde, allerede under et vist pres, hævder AS, og derfor kigger Real Madrid og Barcelona angiveligt så småt efter erstatninger. Her er Champions League-vinderen Jürgen Klopp højt på listen.

Begge hold leder også efter en god midterforsvarer, og her kommer Virgil van Dijk ind i billedet.

Klopp har dog selv sagt, at han overvejer et sabbatår fra fodbolden, når han engang er færdig i Liverpool, og van Dijk har udtalt, at han ikke er interesseret i at komme til Real Madrid.

Så indtil videre er det vist blot et par vilde rygter. Men man ved jo aldrig i fodbold.

Annonce