Vildt drama: Aston Villa dummede sig mod bundprop
En enkelt Premier League-kamp var på programmet denne fredag aften.
På Villa Park tørnede Aston Villa sammen med bundproppen fra Sheffield United, og her var værterne kæmpe favoritter.
Aston Villa havde vundet de seneste 15 hjemmekamp i træk, hvor det i denne sæson er blevet til otte hjemmesejr.
Med en sejr kunne Aston Villa kravle forbi Arsenal på førstepladsen, som i denne weekend møder Liverpool på Anfield.
Men her til aften blev der sat en kæp i hjulet hos Unai Emery & Co.
Det var Aston Villa, der stod på det meste i løbet af kampen, men de manglede skarpheden foran mål.
Det lykkedes også at få bolden i mål efter en times spil, men efter et VAR-tjek blev målet annulleret, fordi der blev begået et frispark på Sheffield Uniteds målmand, Wes Foderingham.
Den manglede skarphed hos værterne udnyttede gæsterne, og i det 86. minut satte den tidligere Aston Villa-spiller Cameron Archer en fod på et indlæg og sendte bolden bag Emiliano Martinez.
Se målet øverst i artiklen.

Aston Villa pressede på til sidst, og syv minutter inde i tillægstiden lykkedes det.
Nicolo Zaniolo steg til vejrs på et indlæg og headede bolden i mål til 1-1, som også blev kampens resultat.
Vild jubel på udebaneafsnittet
Der udbrød stor jubel fra de medrejsende Sheffield United-fans, da Cameron Archer scorede, og det fik Gary Neville på video: