Vildt: Dansker topper Premier League-liste
38,6 meter.
Det var distancen til målet, da Bournemouths Philip Billing besluttede sig for at fyre en kanon af sted.
Det var en god idé, for bolden ramte netmaskerne, og dermed kunne Billings klub trække sig sejrsrigt ud af lørdagens kamp mod Burnley, som sluttede 2-1.
Det var Bournemouths første sejr i indeværende Premier League-sæson, så klubbens angiveligt fyringstruede manager, Andoni Iraola, må være lykkelig over, at danskeren besluttede sig for at opsøge sit held.
Og distancen er den hidtil længste, som har ramt netmaskerne i denne Premier League-sæson.
Det skriver statistikfirmaet Oracle ifølge Premier League.
Det var desuden Billings første mål i denne Premier League-sæson, hvor han har spillet 865 minutter.
Han skiftede til The Cherries fra Huddersfield i sommeren 2019.
Du kan se langskudsdrønet i videoen øverst i artiklen.
Philip's effort against Burnley is the longest-range goal of the season so far 😮
Presented by @Oracle 📊 pic.twitter.com/JAk26xiS74
— Premier League (@premierleague) October 28, 2023
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Tæt på ny VAR-skandale? Se de bizarre streger her
2. Se målet: Philip Billing scorer klassemål fra 40 meter
3. Det vanvittige scenarie: 7 PL-klubber i Champions League