Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt: Cristiano Ronaldo tæt på endnu en rekord

Af Emil Plovgaard
02.04.2024 Kl. 12:29

Den portugisiske verdensstjerne Cristiano Ronaldo har slået adskillige rekorder i løbet af sin karriere.

Og den nu 39-årige stjerne kan være på vej mod endnu en.

Således vil han være den første i historien til at vinde topscorertitlen i fire forskellige lande, hvis det lykkes ham i Saudi-Arabien, skriver Daily Mail.

Og med 26 mål i 23 kampe i den saudiske Pro League har han placeret sig på toppen af topscorerlisten med fire mål ned til den tidligere Fulham-stjerne Aleksandar Mitrovic.

LÆS OGSÅ:

Neymar skifter: Her er hans nye klub

Ny melding: Liverpool tæt på stor aftale

Chokmelding: Kan skifte fra Manchester City til Arsenal

Mitrovic er dog ude i op til seks uger med en baglårsskade, han pådrog sig mandag, og derfor står det nærmest skrevet i stjernerne, at Ronaldo snupper titlen som topscorer i Saudi-Arabien.

Lørdag scorede Ronaldo et hattrick i forbindelse med Al Nassrs 5-1-sejr over Al Taee.

Cristiano Ronaldo snuppede titlen som topscorer i Premier League i 2007/08-sæsonen, da han scorede 31 mål i 34 kampe.

I 2010/11-sæsonen blev det også til titlen som topscorer i La Liga, da han i 34 kampe for Real Madrid noterede sig for 40 scoringer og dermed vippede Lionel Messi af pinden i den pågældende sæson.

Også i 2013/14-sæsonen, hvor det blev til 31 mål i 30 kampe og i den efterfølgende sæson, hvor Ronaldo scorede vanvittige 48 gange i 35 kampe, noterede han sig som topscorer.

I Juventus var der også godt gang i målene, og særligt i 2020/21-sæsonen, som for hans vedkommende sluttede med 29 mål i Serie A.

Luis Suarez og Ruud van Nistelrooy er de eneste to spillere til at snuppe topscorertitlen i tre forskellige lande.

Suárez snuppede titlen i Æresdivisionen i 2009/10-sæsonen, i Premier League i 2013/14-sæsonen og i La Liga i 2015/16-sæsonen.

Van Nistelrooy snuppede også prisen i de tre førnævnte lande.

Annonce