Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt Conte-exit: Napoli forhandler med afløser

Af Emil Plovgaard
08.05.2025 Kl. 15:33

Napoli har ifølge kilder været i kontakt med den tidligere Juventus-træner Massimiliano Allegri om et muligt skifte til Stadio Maradona, hvis Antonio Conte vælger at forlade klubben efter denne sæson.

Conte har Napoli i front af Serie A med tre runder igen og kan sikre klubbens andet mesterskab på tre år. 

Det vil samtidig være tredje gang, at Conte vinder ligaen i sin første sæson med en ny klub – tidligere har han gjort det i både Juventus og Chelsea.

Men selv med et mesterskab i sigte er der ifølge italienske medier voksende spændinger mellem Conte og Napoli-præsident Aurelio De Laurentiis. 

Et centralt stridspunkt skal være januars salg af stjernen Khvicha Kvaratskhelia til PSG for omkring 522 millioner kroner – midt i titelkampen og uden erstatning.

Ifølge TuttoMercatoWeb er Napoli begyndt at intensivere dialogen med Allegri, som stadig er ledig efter sit farvel til Juventus i 2024. 

Kilder tæt på klubben mener, at forholdet mellem Allegri og De Laurentiis er stærkt, og at han ikke blot ses som en nødplan.

Beslutningen afhænger dog af, hvad Conte vælger efter sæsonafslutningen. 

Han ventes ikke at tage stilling før Serie A-titlen er afgjort – noget der kan vare helt til sidste spilledag.

Derudover forlyder det, at Mikel Arteta kan blive fyret hos Arsenal.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce