Vildt comeback: Barcelona har budt på stjerne
Der kan være et opsigtsvækkende comeback på vej hos den spanske storklub Barcelona i løbet af dette transfervindue. Sådan lyder meldingen nu fra Fabrizio Romano.
Den italienske transferjournalist kan således nu rapportere, at La Liga-klubben har afgivet et officielt bud til saudiarabiske Al-Hilal.
Formålet er at hente den portugisiske forsvarsspiller João Cancelo, som er en spiller, der ikke har en fremtid i Al-Hilal.
Der forhandles lige nu om en lejeaftale for den resterende del af sæsonen, hvor Barcelona dækker en lille del af spillerens løn.
Storklub jagter også Cancelo
Catalanerne får dog stor konkurrence fra Inter, som allerede i sidste uge blev Al-Hilal angående betingelserne for at hente João Cancelo.
Portugiseren, som blandt andet har en fortid hos Manchester City, siges dog at vente på Barcelona.
I 2023/24-sæsonen var han udlejet til den spanske storklub, hvor han opnåede 42 kampe og spillede en stor rolle.



















