Vildt: Bayern München overvejer Manchester City-spiller til januar
Sommerens transfervindue endte ganske turbulent for Bayern München, for det lykkedes ikke klubben at hente en ny defensiv midtbanespiller, da handlen med Fulhams João Palhinha gik i vasken i sidste øjeblik.
Det skabte stor frustration hos Thomas Tuchel, men den tyske storklub er sidenhen fortsat med at kigge på mulighederne, og nu går rygterne på, at der kigges hos Manchester City.
Avisen Bild hævder, at Kalvin Phillips er en af de spillere, som bliver diskuteret hos Bayern München på nuværende tidspunkt.
Det er ganske bemærkelsesværdigt, at de tyske rekordmestre overvejer den 27-årige englænder, for han er ikke i nærheden af fast spilletid hos Manchester City.
Faktisk sad han på bænken i hele sidste kamp mod Arsenal, selvom Rodri var ude med karantæne, og i stedet var den 18-årige back Rico Lewis, som spillede på midtbanen ved siden af Mateo Kovacic.
I denne sæson er det kun blevet til 167 minutter på banen for Phillips, men han er alligevel udtaget til det engelske landshold.
Han kom til Manchester City i sommeren 2022 fra Leeds, men han har end ikke spillet 800 minutters fodbold for klubben endnu.
Måske kan han nu få en udvej i januar, hvis Bayern München vælger at fokusere på at købe ham.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Bendtner har fået trænertilbud
2. Her er de fem flotteste Premier League-trøjer
3. Banebrydende VAR-nyhed kan være på vej