Vildmanden i Nottingham Forest: Blev givet væk som baby

Burns var en ganske målfarlig angriber i Birmingham City, da hans karriere, i 1977, pludselig tog en ny drejning.

Assistenten udspionerede transfer-emnet

Det var en overraskelse, at manageren i Nottingham Forest, Brian Clough, hentede Birminghams topscorer, Kenny Burns. Skotten havde ry for at spille svinsk og have vanskeligt ved at styre et heftigt drikkeri. Clough gav assistenten Peter Taylor ordre til at skygge Burns da man overvejede transferen. Taylor blev udstyret med skæg og blå briller, eller han fulgte i alt fald i hælene på Burns i en periode, for at kortlægge hans privatliv.

Taylor kunne rapportere tilbage til chefen, at rygterne om den skotske forwards vilde privatliv var temmelig overdrevne. Hans pubbesøg og alkoholvaner blev vurderet til at være i overensstemmelse med den almindeligt udbredte kultur i topklubberne. Burns kunne kontrolleres. Men havde Forest nu også behov for flere angribere?

Købet af Burns blev lidt af en genistreg. Clough viste sit sikre blik for mulige omskolinger og placerede den jernhårde skotte i sit centrale forsvar som makker til stopperen Larry Lloyd.

Megasucces i Nottingham Forest

I de næste to sæsoner optrådte Burns sobert og med stor autoritet. Brian Clough satte kolossal pris på sin hardhitter. Det ret så barske spil fortsatte med at være en del af hans image. At gå ind i en nærkamp med Burns, svarede nærmest til at ryge i et trafikuheld. Man kom ikke ud uden skrammer.

Skotten medvirkede til et mesterskab, 2 Europa Cup triumfer og 2 Liga Cup trofæer med Nottingham Forest. Den hårde mand erobrede endda en plads i midterforsvaret på det skotske VM-hold i 1978. Han kunne dog ikke forhindre den skotske nedtur ved slutrunden i Argentina. I alt spillede han 20 landskampe for sit land.

I 1980’erne spillede Kenny Burns for bl.a. Leeds og Derby County, og derefter for en række obskure klubber inden støvlerne blev sat på hylden som 40-årig i 1993. I dag fylder han 73.

Hård opvækst

Livet startede ellers ikke nemt for Kenneth (Kenny) Burns. Moren havde en ordentlig bunke børn og var ludfattig og desperat. Hun gav lille Kenny væk da han var baby og opvæksten var hård og barsk. Heldigvis blev han adopteret af en hjertevarm dame i Glasgow, mrs. Burns, der tog den lille fyr ind i sit hjem og gav ham omsorg og efternavn. Da Kenny var 10 døde adoptivmoren og knægten måtte kæmpe sig frem i tilværelsen på egen hånd. Hans vildskab og kynisme på fodboldbanen kom ikke ud af ingenting.

Som skoledreng gjorde han sig mest umage i idrætstimerne, og Glasgow Rangers tilbød en lærlingekontrakt.

Efter 3 udvisninger i 5 kampe for akademiholdet besluttede man imidlertid på Ibrox, at Burns-knægten var for uregerlig. I stedet tog Kenny toget til Birmingham for at prøvetræne for the Blues.

Gennembrud sammen med Wonderboy Francis

Den 17-årige Burns gjorde et godt indtryk og fik kontrakt på St. Andrews, hvor han i flere år i 1970’erne spillede sammen med engelsk fodbolds stjerneskud, naturtalentet Trevor Francis. Vildmanden og legebarnet udgjorde en fremragende duo, i perioder en målfarlig trio, sammen med først tankcenterforwarderne Bob Hatton og (senere) Bob Latchford.

Så kom Brian Clough forbi Birmingham i 1977 og smed en rekordsum for Francis. Men han ville også have Burns. Resten er historie.

Læs mere her: 44 dages fiasko og en “svinsk” genistreg: Sådan skabte Clough historiens vildeste oprykkerhold