Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vilde udtalelser: Undgår alligevel fyring

Af Morten Jørgensen
18.01.2026 Kl. 17:38

På bagkant af de vilde udtalelser, der landede lørdag aften, var der en del, der forventede en snarlig fyring – men det sker ikke. Sådan lyder meldingen nu fra Sky Sports.

Efter Crystal Palaces nederlag mod Leeds var østrigske Oliver Glasner ude med en skarp kritik af klubbens ledelse for at sælge Marc Guéhi.

De udtalelser kom dagen efter, at han havde meddelt, at han ikke forlænger sin kontrakt med klubben og derfor smutter til sommer. 

I løbet af søndagen har der så været indkaldt til krisemøde hos Crystal Palace, hvor østrigerens umiddelbare fremtid blev diskuteret. 

Vælger ikke at fyre Glasner

Nu kan Sky Sports så fortælle, at det på mødet blev besluttet, at man ikke vil fyre Oliver Glasner. 

Klubbens ledelse vil have østrigeren til at gøre sin kontrakt færdig, selvom han altså kritiserede bestyrelsen i kraftige vendinger.

Han har været involveret i klubbens transfers i denne måned, men han havde ikke indflydelse på, hvorvidt Marc Guéhi skulle blive eller ej. 

Den seneste tid har Crystal Palace leveret skuffende resultater, men klubben regner med, at han kan vende det på hovedet og sikre en god afslutning på sæsonen. 

Der resterer fortsat to uger af transfervinduet, som vi dækker intenst i Transfer Live med et hav af opdateringer om rygter og bekræftede handler.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce