Vilde reaktioner: Alexander-Arnold vraget
Trent Alexander-Arnold er endnu engang blevet vraget til det engelske landshold, og det har skabt nogle ret vilde reaktioner.
Højrebacken spiller fast for Real Madrid, der netop har sendt Manchester City ud af Champions League, men han er åbenbart ikke god nok til Thomas Tuchels landshold.
Manchester United bekræfter dødsfald
På højre back er Reece James ellers ukampdygtig på grund af en skade, mens Kyle Walker og Kieran Trippier har indstillet deres landsholdskarriere.
Det har dog ikke været nok til at sende Trent Alexander-Arnold tilbage på landsholdet, hvor spillere som Tino Livramento og Djed Spence er udtaget som højre backs.
På fredagens pressemøde fortalte Thomas Tuchel, at han ikke ved, hvordan Trent Alexander-Arnold har reageret på ikke at blive udtaget, fordi han ikke har talt med ham endnu.
Sådan er reaktionerne
– Er England så godt besat på højre back, at de ikke har brug for Alexander-Arnold? At han ikke er blandt de bedste 30 markspillere, som er til rådighed for Thomas Tuchel, spørger journalisten Henry Winter.
Også Gabriel Agbonlahor er overrasket over ikke at se Real Madrid-spilleren på landsholdet, og han spekulerer i, om der er noget personligt.
Journalisten Dougie Critchley, der arbejder for Sky Sports, konstaterer også, at han må være langt fra landsholdet.
– Hvis man ikke er med på et udvidet landshold med 35 spillere, er man virkelig ude i kulden, skriver han.


















