Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vilde Kasper Schmeichel skaber overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
07.10.2025 Kl. 08:26

Kasper Schmeichel har rundet et skarpt hjørne som professionel fodboldspiller.

Den nu 38-årige målmand spillede således sin kamp nummer 900 i weekenden, hvor han var i aktion for Celtic.

Her vandt de skotske mestre med 3-2 over Motherwell, hvilket etablerer storklubben på andenpladsen i den bedste række i Skotland.

Igennem karrieren har Kasper Schmeichel været forbi et væld af klubber, hvor det blandt andet er blevet til et ikonisk mesterskab med Leicester i Premier League.

Nu sætter danskeren ord på de mange kampe, som han med tiden har fået under bæltet.

Kasper Schmeichel opnår vild milepæl

– Når du er et barn, drømmer du om at få debut. Så drømmer du om første mål og om at løfte et trofæ. Så drømmer du om at bære landsholdstrøjen og ramme 100 kampe. Derefter 250 kampe.

– Jeg ramte 900 kampe som professionel i weekenden. Det er noget, jeg kun kunne have drømt, og hvilken måde at gøre det på med en sejr i dommerens tillægstid.

– Jeg er taknemmelig for alle skridt, udfordringer og tilråb. 900 kampe og vi tæller stadig, lyder det fra Schmeichel i et opslag på Instagram.

Danmark møder Belarus i Ungarn torsdag aften, mens Grækenland gæster Parken søndag i VM-kvalifikationen, hvor Brian Riemers tropper indtager en førsteplads i gruppen.

Fik du læst:

Bayern München-stjernen Harry Kane har smidt en transferbombe. Læs mere.

Ange Postecoglou har fået en mareridtsstart i Nottingham Forest, hvorfor en fyring nu virker uundgåelig.

Annonce
Annonce

Harry Kane i chokskifte tilbage til Premier League?

Af Emil Plovgaard
08.10.2025 Kl. 18:05

Harry Kane har en frikøbsklausul i sin kontrakt med Bayern München, der tillader ham at skifte for 465 millioner kroner i det kommende transfervindue til januar.

Det har fået spekulationerne til at svirre, og blandt andre skulle Al-Hilal fra Saudi-Arabien være interesseret, ligesom den danske cheftræner, Thomas Frank, også har fortalt, at han er interesseret i at se Harry Kane vende tilbage til det nordlige London.

Nu har den 32-årige angriber så omsider svaret på de mange rygter, der har omgærdet hans tilværelse i de seneste uger.

Vil blive i Bayern

– Hvad angår det at blive længere hos Bayern, så kunne jeg helt sikkert godt se det ske.

– Jeg talte åbent om det for et par uger siden, at der endnu ikke havde været disse samtaler med Bayern, men hvis det skulle ske, vile jeg være klar til at tage en snak og en ærlig samtale.

– Det afhænger naturligvis af, hvordan det næste år forløber, og hvad vi sammen kan opnå. Lige nu er vi inde i et fantastisk øjeblik, og jeg tænker ikke på noget andet.

– Hvad angår Premier League, så ved jeg det ikke. Hvis du havde spurgt mig, da jeg først forlod England til fordel for Bayern, ville jeg have sagt, at jeg helt sikkert ville komme tilbage. Nu har jeg været der i et par år, og interessen (for en retur, red.) er kølnet en smule, men jeg vil ikke sige, at jeg aldrig vender tilbage, siger Harry Kane ifølge Sportbible.

Harry Kane til Chelsea?

Foto: IMAGO

Den 41-årige Glen Johnson, der selv tilbragte fire år hos Chelsea i perioden fra 2003 til 2007, mener, at det ville give mening, hvis angriberen skifter til Stamford Bridge.

– Jeg tror, at hvis Harry Kane er klar til at vende tilbage til Premier League, så vil det være Chelsea, som laver et træk.

– De har brug for en spiller som ham med den måde, som de spiller på. De er en smule mere fokuseret på en central angriber, og Arsenal vil formentlig spille for meget tiki-taka, som ikke passer til ham.

– Liverpool har Alexander Isak, og Manchester City har Erling Haaland, så Chelsea giver mest mening, hvis han forlader Bayern München.

En stor Liverpool-transfer kan nu kollapse. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce