Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vilde Kasper Hjulmand trækker overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
06.11.2025 Kl. 07:43

Så skete det endelig for Kasper Hjulmand og Bayer Leverkusen.

Onsdag aften fik den tyske storklub deres første sejr i Champions League-regi, da de på udebane slog José Mourinho og Benfica med 1-0.

Angriberen Patrick Schick blev matchvinder med sin scoring efter godt og vel en times spil i Lissabon.

Derfor kravler Leverkusen nu op på 21. pladsen i den prestigefyldte turnering, hvor sejren giver dem nyt håb om videre avancement.

Tidligere har Kasper Hjulmand og kompagni spillet til par med F.C. København, spillet 1-1 med PSV og tabt 2-7 til de forsvarende Champions League-mestre fra Paris Saint-Germain.

Du kan høre hele interviewet med den danske cheftræner, der var tilfreds med sejren, øverst i denne artikel.

Solid lønpakke til Kasper Hjulmand

Kasper Hjulmand bliver samtidig en velbetalt herre i Bundesliga-klubben.

Ifølge den tyske avis Bild får den tidligere landstræner en grundløn på omkring 2,5 millioner euro om året – svarende til cirka 19 millioner kroner.

Med bonusser kan beløbet stige til 22 millioner kroner årligt, og fuldfører Hjulmand sin kontrakt frem til 2027, kan hans samlede indtjening overstige 42 millioner kroner.

Det gør ansættelsen til den mest lukrative i hans karriere.

I Bundesligaen indtager Hjulmands tropper en femteplads efter ni runder.

Efter Liverpool-retur: Virgil van Dijk med heftig stikpille til Trent Alexander-Arnold.

Første kamp fra start i 1.085 dage: Nu får stjerne sparket.

Annonce
Annonce

Nyt topjob på vej til Glen Riddersholm

Af Alexander Walther Petersen
07.11.2025 Kl. 10:01

Glen Riddersholm jagter det næste trænerjob.

Efter et ophold i engelsk fodbold er Glen Riddersholm igen på jobjagt.

Den tidligere guldvinder med FC Midtjylland har senest været assistent i Norwich City under landsmanden Johannes Hoff Thorup, men begge danskere blev fyret tidligere på året.

Mandag aften fortalte Riddersholm i TV 2 Sports fodboldmagasin Totalfodbold, at der faktisk har været dialog med Brøndby IF sidenhen.

TV2-eksperten Jonas Hebo vurderede, at der kan være tale om et frisk tilbud, da Vestegnsklubben for nylig søgte en erfaren assistent til Frederik Birk.

Med et mesterskab i FC Midtjylland og en pokaltitel i SønderjyskE på CV’et står danskeren, med en fortid i barndomsklubben Sædding-Guldager, stærkt i kampen om sit næste job.

Glen Riddersholm klar til næste trænerkapitel

Til TV2 Sport fortæller den arbejdsløse træner nu, at der snart kan ske noget nyt på jobfronten.

– Jeg har denne gang valgt at sige nej til mange fine tilbud for at vente på det rigtige tilbud. Jeg har været tæt på mange ting, og der er også nogle ting, der er faldet til jorden.

– Men jeg tror, der kommer til at ske noget snart, konstaterer Glen Riddersholm i programmet Totalfodbold.

Glen Riddersholm har efterhånden skabt sig et vidt og bredt CV inden for fodboldverdenen. Nu kommer en vild nyhed.
Glen Riddersholm har været forbi både Belgien, England og Sverige i sin trænerkarriere. Foto: IMAGO / Focus Images

Der bliver ikke løftet noget slør for, hvor den næste trænerrejse går hen, men vestjyden pointerede dog, at udlandet er klart at foretrække.

Desuden skulle Vejle Boldklub ikke være relevant for den tidligere Superliga-træner, der har en fortid i FC Midtjylland, SønderjyskE og AGF..  

Efter Liverpool-retur: Virgil van Dijk med heftig stikpille til Trent Alexander-Arnold.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce