Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vilde Cristiano Ronaldo skaber overskrifter

Af Morten Jørgensen
24.11.2025 Kl. 07:13

Det kan godt være, at Cristiano Ronaldo er blevet 40 år gammel, men portugiseren kan i den grad stadig spille fodbold. 

Godt nok begik han noget af en dumhed i den forgangne landsholdstermin, da han ragede et direkte rødt kort til sig for en hævnagt. 

Det betyder med al sandsynlighed, at han får karantæne i begyndelsen af VM-slutrunden næste sommer i USA, Canada og Mexico. 

Indtil da kan han dog koncentrere sig om at spille for sit klubhold i form af Al-Nassr i Saudi Arabien. 

Søndag aften var han i aktion for Al-Nassr, og her kom han på måltavlen dybt inde i overtiden med sit karrieremål nummer 954. 

Cristiano Ronaldo scorer på saksespark

Den portugisiske veteran havde måske set, hvordan hans tidligere holdkammerat hos Manchester United, Scott McTominay, havde scoret på saksespark mod Danmark. 

I hvert fald ville Cristiano Ronaldo også vise, at han stadig kan springe højt op i luften og levere akrobatik på øverste niveau. 

Han scorede et forrygende mål på saksespark til sidst i kampen, da Al-Nassr vandt med 4-1 mod Khaleej Club. 

Al-Nassr topper lige nu tabellen i den bedste række i Saudi Arabien og kan have kurs mod mesterskabet. 

Foto: Fayez Nureldine/AFP/Ritzau Scanpix

Samtidig spøger Xabi Alonso nu i Liverpool.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce