Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vilde Christian Eriksen skaber store overskrifter

Af Emil Plovgaard
15.10.2025 Kl. 18:37

Andreas Skov Olsen, der startede inde i udekampen mod Grækenland i september, har ikke været med på landsholdet i den seneste samling, selvom han spillede for Wolfsburg mod Augsburg før samlingen. I et interview med Wolfsburger Allgemeine forklarer han sin situation.

– Jeg har haft nogle knæproblemer for nyligt, så det er bedst, at jeg kommer mig 100 procent. Forhåbentligt er jeg tilbage på holdet i november, siger Skov Olsen.

Den 25-årige spiller til dagligt i Wolfsburg, hvor han siden januar har været en del af en trup, der tæller hele seks danskere. Selvom der er mange danskere, mødes de ikke jævnligt om aftenen, fortæller han.

– Ikke endnu, men vi tilbringer meget tid sammen. Især tilbringer jeg meget tid med Jonas Wind. Jeg har kendt ham siden min ungdom, og han er en af mine bedste venner.

Wolfsburg står i øjeblikket i en vanskelig situation, da klubben har tabt tre kampe i træk, og de har blot fået to point i de seneste fem ligakampe.

– Mod Augsburg (3-1-nederlag, red.) gik det selvfølgelig ikke, som vi havde håbet. Vi startede sæsonen ret godt med en sejr mod Heidenheim, men i hjemmekampene mod Mainz og Köln indkasserede vi sene mål, som kostede os point.

Skov Olsen er optimistisk og ser positivt på fremtiden.

– Vi tror på, at vi kan få vendt tingene, forhåbentligt i denne weekend mod Stuttgart.

Christian Eriksen bliver vigtig

Efter at have været holdkammerater på landsholdet i flere år, er Andreas Skov Olsen nu også blevet holdkammerat med Christian Eriksen i Wolfsburg, efter at Eriksen i september skrev under med klubben.

Christian Eriksen bliver en vigtig figur for Wolfsburg.
Foto: Sebastian Elias Uth/Scanpix 2025

– Ligesom mange spekulerede jeg på, hvor Christian ville ende. Jeg forventede ikke, at det ville blive i Wolfsburg. Desværre har han ikke spillet så meget for os endnu, men jeg tror, at han kommer til at blive vigtig.

– Han har et rigtigt godt blik for spillet og laver gode afleveringer. Han er også en top fyr uden for banen og tager sig altid godt af dig.

Afslutningsvis bemærker Andreas Skov Olsen, at han værdsætter at blive anvendt i en mere offensiv rolle under den nye træner Paul Simonis, efter at han i foråret blev brugt som wingback.

Fik du læst?

Hollandske Joshua Zirkzee forlader Manchester United for 258 millioner kroner. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Bekræfter stor nyhed: Rasmus Højlund skifter klub

Af Emil Plovgaard
15.10.2025 Kl. 16:11

Rasmus Højlund ankom til Manchester United i sommeren 2023.

Men den danske angriber er inden længe fortid på Old Trafford.

I denne sæson er Rasmus Højlund blevet udlejet til Napoli, og her har han igen fundet den farlige målnæse frem. Det har resulteret i en større selvtillid, der også har afspejlet sig i hans præstationer på det danske landshold.

Højlunds form i hans anden sæson på Manchester United var fyldt med problemer, og han formåede end ikke at gøre det helt basale. Til sammen scorede han og angrebsmakkeren Joshua Zirkzee blot syv mål i Premier League for Manchester United.

I sommerens løb blev Rasmus Højlund desuden til overs i angrebet hos Manchester United, idet klubben hentede slovenske Benjamin Sesko i RB Leipzig.

Derfor kører det nu på skinner for danskeren

I Napoli har Rasmus Højlund genfundet formen, og selv har danskeren en forklaring på, hvad der er anderledes nu i forhold til førhen:

– Der er selvfølgelig en anden ro, fordi det er et hold, som allerede har vundet. Sidste år var en svær periode for hele holdet (Manchester United, red.). Vi vandt ikke særlig mange fodboldkampe, og vi havde det her Europa, som vi hele tiden hang os op på, og da vi tabte finalen (Europa League-finalen, red.), var det en ordentlig mavepuster, fortalte Rasmus Højlund under landskampspausen i et interview med TV 2.

Rasmus Højlund skifter klub i 2026.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Fabrizio Romano bekræfter stor Rasmus Højlund-nyhed

Rasmus Højlunds lejeaftale med Napoli indebærer en købsobligation, som lyder på omtrent 335 millioner kroner, og som træder i kraft, hvis klubben kvalificerer sig til den kommende sæsons Champions League.

Ifølge den altid veloplyste transferjournalist Fabrizio Romano er det 99 procent sikkert, at Antonio Contes mandskab henter ham på en permanent transfer næste år.

Dermed forlader Rasmus Højlund altså Manchester United efter tre blandede år, hvor han slet ikke kom til at spille for klubben i det sidste af disse.

Andetsteds er det kommet frem, at Liverpool sikrer stor stjerne. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce