Vild udmelding om Martin Braithwaite
Martin Braithwaite har ifølge brasilianske medier sat krav om ophævelse af sin kontrakt med Gremio, efter han hævder at have millioner i manglende lønudbetalinger.
Den 34-årige dansker skiftede i sommeren 2024 til det brasilianske mandskab, og på banen har opholdet været en stor succes indtil videre.
Lige nu er den danske angriber dog ukampdygtig som følge af en alvorlig skade, og nu er der så kommet en heftig nyhed frem.
Flere brasilianske medier, heriblandt Globo, rapporterer nemlig nu, at Martin Braithwaite truer med at ophæve sin kontrakt med Gremio – og det er naturligvis ikke uden grund.
Martin Braithwaite har millioner til gode
Meldingen går på, at den tidligere Barcelona-spiller har mere end otte millioner kroner til gode hos Gremio.
Pengene var skrevet ind som bonusser i danskerens kontrakt, men han hævder altså, at han aldrig har set de penge på sin bankkonto.
Danskeren er dog ikke den eneste, som har noget udestående med Gremio, der har økonomiske problemer og skylder flere andre spillere penge.
Situationen har også betydet, at FIFA er kommet på banen og har tildelt klubben en transferkarantæne, som forhindrer klubben i at bruge flere penge på nye spillere.
Martin Braithwaite menes at være god for rigtig mange millioner, som han blandt andet har tjent på boliger.



















