Vild udmelding om Amorim-fyring
Det har ikke være en dans på røde roser for Rúben Amorim i Manchester United.
Den tidligere succestræner i Sporting CP har pointmæssigt leveret under ét point i snit per kamp.
I samme tid er flere negative rekorder blevet sat i den engelske storklub, der er ude af Carabao Cuppen med et grimt exit til Grimsby fra fjerdebedste række.
Derudover kommer de ikke til at spille europæisk fodbold i denne sæson, da de led et smerteligt nederlag i Europa League-finalen mod Spurs.
Nu kommer der en opsigtsvækkende melding om den 40-årige Rúben Amorim, der kan begynde at mærke sædet brænde under sig.
Ekspert forlanger mere af Amorim
– En sejr er en sejr, når alt kommer til alt, indleder den mangeårige chefscout Mick Brown til Football Insider efter Uniteds sejr på 3-2 over Burnley.
– Det er ikke den type resultat, der får én til at tro, at de vil være i stand til at bygge videre på det. De skal fortsætte med at vinde kampe, det er sådan, man letter presset, lyder det fra den tidligere United-skikkelse, der fortsætter:
– Lige nu dækker han bare over revnerne, men en sejr mod Burnley er ikke nok til at overbevise folk om, at man har vendt et hjørne.
Skæbnekampe i vente for Amorim og kompagni?
Nu venter der to store kampe mod henholdsvis Manchester City og Chelsea, der kan blive definerende for den portugisiske cheftræner.
– De kampe mod Manchester City og Chelsea bliver vigtige for ham.
– Jeg tror ikke nødvendigvis, at de vil fyre ham, selvom han taber de kampe, for på nuværende tidspunkt er det forventeligt, men der vil blive stillet flere spørgsmål, understreger Mick Brown.
De Røde Djævle har fire point efter de første tre runder, der placerer dem på en øjeblikkelig niendeplads i Premier League-tabellen. Det er blevet til et nederlag mod Arsenal og en uafgjort mod Fulham.
Nu er endnu en United-stjerne på vej til at forlade klubben. Læs mere lige her.
Få overblikket: Premier League har slået transferrekord.


















