Vild udmelding om Alexander Isak
Rekordindkøbet Alexander Isak har langt fra fået en drømmestart i Liverpool.
Den 26-årige svensker, der blev hentet for over en milliard i Newcastle i sommer, står således kun noteret for en scoring og ditto assist-tal efter otte optrædener for Merseyside-klubben.
Efter én af sommerens største transfersagaer om Alexander Isak udspillede sig, hvor frontløberen gennemtvang et skifte væk fra The Magpies, har der været mange faktorer i spil, der har ændret på vilkårene.
Den svenske målsluger har nemlig ikke spillet på kontinuerlig basis for The Reds, hvor det i høj grad har været Hugo Ekitiké, der har løbet med overskrifterne.
Derudover har en skade ligeledes sendt Isak på lazarettet, men nu er der gode nyheder.
Alexander Isak vender tilbage
Arne Slot bekræfter nu, at angriberen vender retur til truppen.
Sådan lyder meldingen ifølge Liverpool Echo.
Derfor kan Isak komme i spil, når Manchester City venter på Etihad Stadium i weekenden.
Til gengæld er Giovanni Leoni, Alisson og Jeremie Frimpong fortsat skadet.
Nu er det kommet frem, at en dansk stjerne har sagt ja til at skifte til Arsenal, hvorfor en vild transfer kan være under opsejling. Læs mere.
Overblik: Så vigtig var FC Midtjyllands sejr i Europa League.
Kasper Schmeichel trækker internationale overskrifter
Kasper Schmeichel var ikke en mur torsdag aften, da Celtic fik ørene i maskinen mod Europa League-duksene fra FC Midtjylland.
Den 39-årige danske landsholdskeeper måtte sande, at de sultne ulve var overlegne på MCH Arena, da det blev til endnu en sejr til Mike Tullbergs tropper, der vandt med 3-1.
Hele tre gange blev Schmeichel således passeret inden for blot syv minutter i første halvleg, da Martin Erlic, Mikel Gogorza og Franculino Djú startede en vaskeægte legestue for rullende kameraer.
Det hører dog med til historien, at målmandsveteranen ikke fik meget hjælp af sit skotske forsvar undervejs, mens han også diskede op med en gedigen redning tidligt i opgøret.
Nu er FC Midtjylland på maksimumpoint efter fire runder af den næstfineste europæiske turnering, hvor de har slået hele fire europæiske ludobrikker hjem.
Det hedder sig Sturm Graz, Nottingham Forest, Maccabi Tel-Aviv og Celtic.
Fælder dom over Kasper Schmeichel
Daily Mail giver den tidligere Premier League-vinder karakteren 6 ud af 10, som er ganske hæderligt sammenlignet med danskerens tamme kollegaer.
– Stod bag to stærke redninger, men så gik det galt. Kunne ikke stille meget op ved scoringerne, men boldomgangen var under niveau, skriver det engelske medie således.
Nu er det kommet frem, at en dansk stjerne har sagt ja til at skifte til Arsenal, hvorfor en vild transfer kan være under opsejling. Læs mere.















