Vild udmelding om Alexander Isak
25-årige Alexander Isak fra Newcastle er på alles læber i indeværende transfervindue.
Den målfarlige angriber stod bag hele 23 mål i seneste Premier League-sæson, hvor det kun var den egyptiske prins fra Liverpool i form af Mohamed Salah, der scorede flere gange.
Derfor vil Eddie Howe og kompagni gøre alt for at beholde den svenske superstjerne i klubben fra det nordøstlige England, mens engelske storklubber som Liverpool og Manchester United presser sig på.
Transfersagaen fortsætter derfor om den afslutningsstærke frontløber, der tidligere har tørnet ud for Real Sociedad. For det tyder på, at de engelske mestre fra Liverpool har råd til at hente ham denne sommer.
Nu bibringer Keith Downey fra Sky Sports News en analyse af situationen.
Alexander Isak i Newcastle-exit?
– Champions League-kvalifikation gør det betydeligt nemmere at holde på Alexander Isak. Han har tre år tilbage af sin kontrakt, og klubben er i en stærk position til at holde fast og beholde ham i sommer.
– Isak selv vil være mere tilfreds med at vide, at han spiller i Champions League, hvis han bliver – det var et problem sidste sommer.
– Jeg føler dog, at svenskeren ser et nyt træk for sig selv i fremtiden, og det kan være noget, vi ser næste sommer, hvis de ikke kan nå til enighed om en ny aftale.
– Isak ved, at han kan tjene mere andre steder, og han er ambitiøs. Om hans ambitioner kan indfries i Newcastle, er endnu uvist, men jeg forventer mindst én sæson mere på St. James’ Park.
– Ligesom Bruno Guimarães og Anthony Gordon vil han dog gerne optræde i klubben efter sommerpausen. De har brug for hjælp, skriver Keith Downey fra Sky Sports News.
Samtidigt forlyder det, at Viktor Gyökeres, der er rygtet til Premier League, har indgået en aftale.
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER



















