Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vild U-vending: United dropper stjerne - ny angriber på vej

Af Emil Plovgaard
10.07.2025 Kl. 17:53

Manchester United er i gang med forhandlinger om Juventus-angriberen Dusan Vlahovic, men ifølge ekspert ender klubben alligevel med Dominic Calvert-Lewin.

Efter en skuffende sæson, hvor United under Rúben Amorim endte som nummer 15 i Premier League, jagter klubben en ny angriber til sommer. 

Sidste sæson scorede kun fire Premier League-klubber færre mål end United med blot 44 mål i 38 kampe.

Der har været rygter om, at Sporting CP’s Viktor Gyökeres var et af Uniteds primære mål, men hans høje pris og interesse fra Arsenal og andre topklubber gør et køb vanskeligt.

Ifølge Caught Offside har United derfor rettet blikket mod en “smart byttehandel” med Juventus, der gerne vil af med Vlahovic for at spare lønudgifter. 

Der skulle allerede være forhandlinger om at inkludere Jadon Sancho i handlen. United kan dog få konkurrence fra Newcastle, Tottenham, Aston Villa og Nottingham Forest.

Samtidig meldes det, at De Røde Djævle har fået tilbudt den skadesplagede Dominic Calvert-Lewin, som for nylig forlod Everton på en fri transfer. 

Den tidligere Everton-formand Keith Wyness vurderer, at United sandsynligvis ender med Calvert-Lewin som en billigere løsning – trods interesse fra Newcastle.

Wyness udtaler til Football Insider:

– Jeg tror, United ender med Dominic, hvilket viser, hvor langt ned på listen deres ønskespillere er kommet. Han er en god spiller og kan klare sig fint i United. Medmindre Newcastle virkelig presser på, bliver det ham.

Han tilføjer:

– Dominic ville også have passet perfekt til Newcastle, især med Anthony Gordon på kanten, som kender ham godt. Det havde været deres foretrukne valg. Forhandlinger om løn og andre detaljer har dog sat en stopper for handlen.

I samme ombæring forlyder det, at Rasmus Højlund er tæt på drømmetransfer. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce