Vild statistik: Kun én klub har lukket ned for Haaland
Liverpool var inden lørdagens opgør mod Manchester City en af de to Premier League-klubber, som Erling Haaland har spillet mod, der havde forhindret nordmanden i at score.
Det blev der dog lavet om på allerede i første halvleg, hvor Manchester City-stjernen fik passeret Alisson med en flad afslutning.
Dermed er der nu kun én klub i Premier League, som Haaland ikke har formået at score imod i løbet af sin tid i Manchester City.
Danskerklubben Brentford har formået at lukke ned for Premier League-topscoreren, som har scoret mod 20 af de 21 Premier League-klubber, han har spillet mod.
I sidste sæson spillede Haaland alle 90 minutter i hjemmekampen mod Brentford, som endte med at vinde 2-1 på Etihad Stadium. I sæsonens sidste kamp vandt Brentford igen mod Manchester City, men denne gang sad Haaland på bænken.
Indtil videre har Brentford og Manchester City ikke krydset klinger i denne sæson, og klubbernes møde den 23. december er blevet udsat.
TOPHISTORIER LIGE NU