Vild statistik: Her er Liverpool suverænt bedst i Premier Leagues historie
Man fristes til at sige det igen.
Men Liverpool gjorde det faktisk igen, da de vendte et truende nederlag efter at have været bagud til en sejr.
The Reds gjorde det også i sidste weekend, hvor de var bagud med 3-2 til Fulham, men to mål af henholdsvis Wataru Endo og Trent Alexander-Arnold gjorde, at klubben fra Merseyside løb med alle tre point.
Det samme skete igen i går, lørdag, da The Reds var bagud med 1-0 med 15 minutter tilbage af kampen mod Crystal Palace. Dog kom en hurtig udligning fra Mohamed Salah få sekunder efter at Jordan Ayew var blevet vist ud for værterne, mens 20-årige Harvey Elliott kunne sende Liverpool til tops i Premier League i det 90. minut.
Og faktisk er Liverpool det hold, der har scoret flere sejrsmål i det 90. minut eller senere end noget andet hold i Premier Leagues historie, hvor 40 % af dem er kommet under Jürgen Klopp. Det melder statistik mediet OptaJoe. For det har Liverpool gjort hele 43 gange i Premier League-æraen, hvor Arsenal har haft de vilde oplevelser med et sejrsmål i det 90. minut eller senere 32 gange.
Tottenham er på 3. pladsen med 31 gange, mens Manchester United har prøvet det 29 gange.