Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vild statistik er bekymrende for Liverpool

12.04.2024 Kl. 21:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool har et problem, og det kom til udtryk torsdag aften.

For 20. gang i sæsonens første 50 kampe kom Liverpool bagud 1-0, og mod Atalanta kunne The Reds ikke levere et af de mange comebacks, som ellers har kendetegnet deres sæson.

Det endte med et nederlag på 3-0, og dermed ser det sort ud for Liverpool i forhold til at avancere til semifinalerne i Europa League.

Gennem hele sæsonen har Liverpool leveret mange dårlige indledninger på kampe. I ni af de 20 kampe, hvor Liverpool er kommet bagud 1-0, er det sket inden for de første 15 minutter.

Hele fire gange er Liverpool endda også kommet bagud 1-0, inden der er spillet fem minutter.

Flere gange på det seneste har der også været eksempler på, at Liverpool har tilladt modstanderne store chancer lige efter kampens første fløjt.

Det er ikke særlig længe siden, at Sheffield United startede som lyn og torden mod Liverpool. The Reds har også lukket mål ind i de seneste otte kampe.

Trods den bekymrende statistik er Liverpool dog alligevel i gang med en god sæson. Klubben har vundet Carabao Cuppen og har stadig gode kort på hånden for også at vinde Premier League.

Lige nu er Merseyside-klubben nummer to – kun en bedre målscore holder Arsenal foran Liverpool.

LÆS OGSÅ: Klopp sender besked til Liverpool-fans efter nedtur

Annonce