Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vild melding: Han vil sælge Patrick Dorgu

08.04.2026 Kl. 11:25

Der er rigtig mange salgsemner i Manchester United, hvor fremtiden for danske Patrick Dorgu nu også er til debat.

De Røde Djævle ruster op under Michael Carrick, og sommeren tegner til et historisk oprydningssalg.

Ifølge Daily Mail er tunge navne som Marcus Rashford, André Onana og Casemiro på vej væk, mens Manuel Ugarte og Joshua Zirkzee rygtes mod Italien.

United-ikonet Rio Ferdinand opfordrer klubben til at hente fire nye profiler, herunder navne som Sandro Tonali og Bruno Guimarães i Newcastle, for at polstre midtbanen.

Med de mulige salg af spillere som Jadon Sancho og Tyrell Malacia frigives midler til Carricks genopbygning, hvor målet er at sikre Uniteds plads i den absolutte europæiske top.

Læs også: Han er den perfekte afløser for Brian Riemer

Skal Patrick Dorgu sælges?

Også den danske duo er i spil. Rasmus Højlund stortrives i Italien og forventes at gøre sit ophold permanent i Napoli, mens Patrick Dorgus fremtid nu er genstand for debat.

Den markante melding kommer fra Paul Scholes, der har udtalt sig i sin podcast “The Good, The Bad & The Football“.

– De hentede ham som wingback, og han har ikke rigtig spillet der. Jeg ville nok sælge ham. Jeg er ikke sikker på, hvilken position han skal spille. Og hvis du beholder ham, så er han bare en trupspiller, siger Scholes.

Det er noget af en kontramelding fra englænderen, da den danske landsholdsspiller har blomstret for vildt i denne sæson på Old Trafford.

Nærmer sig retur

Patrick Dorgu er desuden tæt på at gøre comeback i den røde trøje.

Manchester United rejser til Dublin på et intensivt træningsophold for at gøre klar til at sikre Champions League-pladsen i sæsonens sidste syv kampe.

Truppen tæller 25 spillere, hvor også Patrick Dorgu drager til den irske hovedstad. Den danske profil har tidligere været i fuld gang med sin genoptræning hjemme på Carrington, hvor han lørdag blev spottet i individuel træning på græsset.

Andetsteds forlyder det, at Mohamed Salahs mulige afløser i Liverpool drømmer om en rivaliserende klub. Læs mere.

Manchester United med genialt træk: Casemiro-afløser koster 0 kroner

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce