Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vild melding efter Isak-strid: 'Fyr ham'

Af Emil Plovgaard
21.08.2025 Kl. 16:36

Den tidligere Newcastle-angriber Alan Shearer mener, at Alexander Isak er nødt til at fyre sin agent ovenpå fadæsen denne sommer.

Den svenske angriber har forsøgt at tvinge et skifte igennem. Han vil væk fra Newcastle, og tidligere på sommeren har han været frustreret over, at et bud i underkanten af en milliard kroner fra Liverpool er blevet afvist.

Isak gik glip af åbningskampen i Premier League mod Aston Villa, og han er med al sandsynlighed også fraværende, når klubben mandag møder Liverpool på hjemmebane.

Tidligere på ugen satte Isak brand i gaden, da han offentliggjorde et opslag, hvori han gjorde det klart, at Newcastle havde brudt løfter, og at han aldrig ville spille for klubben igen.

Rådet fra Shearer er klart. Han har fået så dårlig rådgivning af sin agent, at det nu er på tide at afbryde samarbejdet.

– Hvis jeg var ham, ville jeg få hans agent ind i et rum og fyre ham på stedet med øjeblikkelig virkning, for han har givet ham det råd at skrive under på en seksårig aftale uden frikøbsklausul.

– Jeg mener … det er latterligt. Og det er også nonsens at bilde andre ind, at de kan forlade klubben ved sæsonens afslutning. Der er altid to sider af samme sag, men mine følelser er præcist de samme; han har grebet det an på en forkert måde.

– Alene det at udgive det opslag har sat ild til bålet, som han ikke havde behøvet. Jeg er med på, at vi var nødt til at høre hans side af historien, og jeg siger ikke, at jeg ikke tror på ham eller at jeg ikke tror Newcastle. Jeg siger bare, at det er meget, meget rodet for ham og for fodboldklubben. Det gavner ingen, lyder det fra Shearer ifølge Press Association.

Samtidig er det kommet frem, at Yoane Wissa kan foretage et gigantisk chokskifte denne sommer. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce