Vild luksus: David Luiz giver holdkammeraterne gaver for 9 mil
Chelsea-stopperen David Luiz overraskede alle sine holdkammerater fredag efter træning, da han gav dem alle luksusgaver for at fejre det vundne mesterskab. Brasilianeren gav alle holdkammeraterne – inklusiv manager Conte og ejer Abramovich – en eksklusiv Senturion-nøgle.
Senturion-nøglen er et armbånd, der udover at være dekorativt, også fungerer som trådløs og personlig nøgle til en række af Chelsea-stjernernes superbiler.
Nøglerne kan tilpasses stort set alle modeller hos luksus-brands som Ferrari, Lamborghini, Bugatti, Bentley, Rolls Royce og McLaren.
Luiz' gave koster omkring 330.000 kroner stykket. De er custom made med 'God is Great – DL' skrevet i dem alle. Armbåndene er lavet af en række ædelmetaller, diamanter og avancerede carbonfibre.
Desuden har Chelsea-ejeren Roman Abramovich fået lavet en speciel udgave, der koster mere end én million kroner. Russerens Senturion-nøgle er lavet af et stykke fra en meteorit, der er over fire milliarder år gammel.
Samlet løber David Luiz' gaver op i mere end én million pund. Godt 9 millioner danske kroner.
Senturion-nøglen:
