Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vild Liverpool-statistik: Det er ikke sket i 59 år

21.01.2024 Kl. 22:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool fik tre point til deres jagt på mesterskabet efter en 4-0-sejr over Bournemouth.

Både Diogo Jota og Darwin Nunez nettede to gange for Jürgen Klopps tropper.

Grundet skader og spillere, der er taget til AFCON og Asia Cup, var Jürgen Klopp nødsaget til at tage flere unge spillere i brug.

Det blev blandt andet til en Premier League-debut til Conor Bradley på højrebackpositionen efter en skade til Trent Alexander-Arnold.

Den unge højreback blev noteret for en assist ved Diogo Jotas mål til 3-0.

Udover Conor Bradley kom andre unge spillere også i aktion for The Reds.

I alt var der seks spillere, som er 21 år eller yngre, i aktion i samme kamp for Liverpool, og det er kun sket fire gange før i klubbens historie.

Seneste tilfælde var helt tilbage i 1965 i en kamp mod Wolverhampton. Det beretter Opta-analytikeren, Michael Reid.

Nedenfor kan du se de seks spillere, som er 21 år eller yngre, der var i aktion for Liverpool:

  • Conor Bradley – 20 år
  • Harvey Elliott – 20 år
  • Ryan Gravenberch – 21 år
  • Bobby Clark – 18 år
  • Owen Beck – 21 år
  • Kaide Gordon – 19 år
Annonce