Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vil væk: Manchester City jagter Bundesliga-stjerne til 447 millioner

Af Emil Plovgaard
18.04.2024 Kl. 11:30

Manchester City røg onsdag aften ud af Champions League, da man blev slået ud af turneringen af Real Madrid med sammenlagt 4-4 og straffesparkskonkurrence.

Nu er der fuldt fokus på at genvinde Premier League-trofæet i den blå del af Manchester, ligesom man også kaster et blik mod det kommende transfervindue til sommer.

Hvis der er noget, der kendetegner Pep Guardiola, så er det, at han hele tiden ønsker at optimere sit hold.

Denne sommer er ingen undtagelse, og derfor jagter man ifølge Mundo Deportivo den spanske playmaker Dani Olmo fra RB Leipzig.

Den spanske avis hævder dog også, at frikøbsklausulen på 447 millioner kroner skal aktiveres, før der kan blive tale om en transfer.

Foruden Manchester City, er FC Barcelona også vældigt interesseret i at hente spanieren.

Selv har spilleren angiveligt fortalt, at han ønsker at skifte væk fra RB Leipzig i den kommende sommer, men med en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2027, kan det godt blive svært.

Olmo er et produkt af FC Barcelonas ungdomsakademi, La Masia, men som blot 16-årig rykkede han videre til Dinamo Zagreb for at jagte personlig succes.

Mundo Deportivo skriver, at Olmos far og repræsentanter mødtes med Barcelonas sportsdirektør, Deco, for at drøfte en mulig retur.

En stjerne fra Manchester City har desuden været ude og stikke til Real Madrid efter Champions League-kampen onsdag. Læs mere her.

Læs også om Erling Haaland, som i sommeren 2025 kan skifte for 1,3 milliarder kroner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce