Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erling Haaland skifter for 1,3 milliarder kroner

Af Emil Plovgaard
18.04.2024 Kl. 10:29

Erling Haaland er lige nu på kontrakt hos Manchester City.

Men det lader dog til, at The Cityzens ikke bliver hans sidste destination i karrieren.

Der er nemlig adskillige forlydender om, at nordmanden i sommeren 2025 skifter væk fra den blå del af Manchester City.

Og det kan lade sig gøre, hvis en given klub indløser frikøbsklausulen, der på det tidspunkt vil lyde på 1,3 milliarder kroner.

Det skriver den catalanske sportsavis Sport.

Haalands frikøbsklausul ændrer sig angiveligt i takt med, at tiden mod kontraktudløb nærmer sig.

Ifølge en spansk sportsavis, nemlig MARCA, er Haaland den helt store prioritet for FC Barcelona, men en sådan overgangssum har klubben angiveligt ikke råd til.

Der kan dog også forekomme et scenarie, hvor Manchester City presses ud i et salg, såfremt klubben bliver straffet af Premier League. Lige nu er klubben sigtet for 115 økonomiske regelbrud begået i perioden fra 2009 til 2018.

Real Madrid har dog også været nævnt som en kommende destination for Erling Haaland.

Med rygter om, at Kylian Mbappé denne sommer skifter til den spanske hovedstad, vil der være et solidt makkerpar i angrebet at finde hos La Liga-klubben i 2025.

Haaland har stadig kontrakt med City frem til sommeren 2027, men det virker mere og mere sandsynligt, at nordmanden ikke spiller sin kontrakt til ende i klubben.

Den 23-årige nordmands markedsværdi lyder på omtrent 1,3 milliarder kroner, så der er altså værdi for pengene i en fodboldverden, der ellers ikke har været købers marked i de seneste år.

Haaland scorede 36 mål i 35 Premier League-kampe i sin debutsæson i England.

I denne sæson er det dog gået lidt mere stille for sig med 20 mål i 26 Premier League-kampe. Han er dog stadig topscorer i ligaen.

Erling Haaland har ikke længere den samme sult. Det mener Viaplay-eksperterne. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce