Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vil udvide VM til 64 hold

Af Morten Jørgensen
25.09.2025 Kl. 10:56

VM skal ikke kun være for de absolut bedste lande, hvis det står til præsidenten for det sydamerikanske fodboldforbund. 

Alejandro Dominguez gør det således klart, at VM-slutrunderne fremover skal udvides yderligere for at få flere lande med. 

I forvejen besluttede FIFA sig for nogle år siden at udvide slutrunderne fra at bestå af 32 lande til 48, som bliver tilfældet næste sommer i USA, Canada og Mexico. 

48 lande er lige omtrent en fjerdedel af alle FIFA-registrerede lande. På verdensranglisten er der 210 nationer, hvoraf San Marino rangeres som det dårligste. 

I det sydamerikanske fodboldforbund, der har seks direkte pladser + en playoff-plads til slutrunden, vil man have flere lande med. 

– Vi vil opfordre til forening, kreativitet og store drømme. Når fodbolden kan deles af alle, kan man virkelig tale om en global fejring, siger Alejandro Dominguez ifølge Reuters.

Han ønsker allerede, at slutrunden udvides i 2030, hvor Argentina, Paraguay og Uruguay er medværter sammen med Spanien, Portugal og Marokko.

Forslaget om udvidelsen er også nået frem til FIFAs præsident Gianni Infantino, som angiveligt siges at være støttende over for forslaget.

I Sydamerika er der i alt blot ti lande, der kæmper om VM-billetterne.  

Vilde kampe i vente: Her er lodtrækningen til Carabao Cuppen

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce