Vil tvinge tidligere Liverpool-profil ud
I 2018 hentede Liverpool Naby Keita til klubben.
Midtbanespilleren fra Guinea var særdeles dyr for holdet fra Anfield at lokke væk fra RB Leipzig, og han blev da også en central spiller i England.
Fem år senere skiftede han dog gratis tilbage til Tyskland.
Her sluttede han sig til Werder Bremen, hvor han blev holdkammerater med danske Jens Stage.
Læs også: Ville hente United-stjerne til Superligaen
Men i Bremen er det bestemt ikke gået, som Keita havde håbet. Han er således aldrig rigtig blevet en del af holdet, og har længe trænet for sig selv.
Tidligere på sommeren var han angiveligt tæt på et skifte til tyrkiske Hatayspor, men det droppede midtbanespilleren i sidste øjeblik, og det har angiveligt fået Werder Bremen til at forsøge at presse Keita ud af klubben.
Han træner således fortsat alene, men må nu end ikke benytte sig af klubbens omklædningsrum. Det skriver tyske Bild.
Naby Keitas portrætbillede er sågar blevet fjernet fra klubbens hjemmeside.
Bild mener at vide, at klubber i Kina bejler til den tidligere så stærke midtbanespiller.


















