Vil til Premier League: To Premier League-giganter kæmper om Real-stjerne
Antallet af minutter for Real Madrid er styrtdykket for Isco Allarcon denne sæson, og Real Madrid-profilen har angiveligt accepteret, at han må finde sig en ny klub til vinter.
Selv skulle den spanske midtbanespiller ønske sig til Premier League, og AS skriver i dagens avis, at både Manchester City og Arsenal udviser interesse i den spanske landsholdsspiller.
Rapporten melder intet om, hvorvidt Isco har nogle præferencer mellem de to engelske storhold, men meget tyder på, at han først og fremmest er interesseret i at få spilletid.
Christian Eriksen rygtes som bekendt også dagligt til Santiago Bernabeu, så udsigterne for Isco ville se endnu sortere ud, skulle danskeren skifte til vinter.
Spørgsmålet er, hvor stor en rolle han ville kunne få for henholdsvis CIty og Arsenal. De engelske mestre har en overflod af kreative spillere, mens Unai Emery ikke er meget for at spille sit andet kreative es, Mesut Özil.