Vil overgå Neymar: Al-Ittihad vil smadre transferrekorden for Salah
Der er rigtig mange transferhistorier her på Deadline Day, men en af dem, som i den grad fylder spaltepladserne, omhandler Mohamed Salah.
Liverpool-stjernen sættes nemlig i forbindelse med et skifte til Saudi-Arabien med Al-Ittihad som destination.
Tidligere i dag kunne The Athletic afsløre, at Liverpool har afvist et bud fra Saudi-Arabien på egypteren. Buddet lød efter sigende på 1,3 milliarder kroner med bonusser.
Efterfølgende kom der en melding om, at Saudi-Arabien ville komme med et nyt bud på 1,5 milliarder kroner, og nu melder Sky Sports, at de er villige til at betale endnu mere.
Sky Sports erfarer, at de er klar med £200 millioner, der svarer til 1,7 milliarder kroner, og det samme melder Daily Telegraph.
Det er dermed et bud, som vil overgå prisen for Neymar, da han skiftede til PSG i 2017 for en sum af 1,6 milliarder kroner.
Transfervinduet i Saudi-Arabien lukker først den 20. september.
MINUT FOR MINUT: FØLG MED I TRANSFER LIVE HER
TOPHISTORIER LIGE NU