Vil ikke betale for Alexander-Arnold
Real Madrid har ingen intentioner om at ville betale en transfersum for Trent Alexander-Arnold.
Sådan lyder den klare melding fra The Telegraph, som derfor også afviser muligheden for et skifte i januar.
Selvom Real Madrid er på jagt efter en afløser for den langtidsskadede Dani Carvajal, er klubben parat til at vente for Liverpool-stjernen.
Til sommer har han kontraktudløb, og lige nu er der ingen indikationer på, at han er tæt på at forlænge sin aftale.
Real Madrid kan derfor ende i en situation, hvor højrebacken kan hentes uden at skulle slippe en transfersum. Det vil naturligvis spare den spanske storklub for mange millioner.
For Liverpool venter der nogle vigtige måneder i forhold til at få forlænget aftalen med den engelske landsholdsspiller.
Han har spillet hele sin karriere for Merseyside-klubben, men han har indtil videre ikke udtrykt et ønske om at forlænge.
Læs også: Kasper Hjulmand kan blive Premier League-manager
Derfor er der nu også en reel sandsynlighed for, at han i næste sæson spiller i La Liga frem for Premier League.
Foruden Alexander-Arnold har også Mohamed Salah og Virgil van Dijk kontraktudløb efter denne sæson. De kan alle frit forhandle med udenlandske klubber fra 1. januar. Her kan de indgå en forhåndsaftale om et skifte til sommer.



















