Vil handle hos rivalerne: United øjner køb af Chelsea-wonderkid
Det 19-årige Chelsea-talent Charly Musonda er anset som et af de største talenter i Chelseas ungdomssektor, og scorede i sidste sæson 12 mål før jul for The Blues' U/21-mandskab.
Dog er Musonda, hvis bror Lamisha ligeledes spiller i Chelsea, utilfreds med manglen af spilletid i Chelsea i denne sæson, og føler, at han spilder tiden i klubben. Guardians artikel bakkes her op af den franske publikation Le 10 Sport.
Det tidligere Anderlecht-talent skiftede til Chelsea tilbage i 2012, og fik sin debut for det belgiske U/21-landshold tilbage i 2014 – og har repræsenteret hans land på alle niveauer fra U/16-landsholdet og opefter.
Til trods for den forholdsvis store succes på landshold og på klubniveau har Musonda endnu ikke fået Premier League-debut for Chelsea, og Le 10 Sport skriver endvidere, at spillerens 'kærlighed' til klubben formentlig ikke er nok til at holde ham på klubbens træningsanlæg Cobham.
The Guardian erfarer, at United overvejer at sende et bud på £10.6 millioner på Charly Musonda, men får muligvis problemer ved at lokke ham væk fra Chelsea-ledelsen, der ikke vil ønske at sælge til en rival.
Grunden til den forholdsvis høje pris er, at Musonda har kontrakt med Stamford Bridge-klubben frem til 2019. En ting, der muligvis kan overtale Musonda, er belgierens far, Charly Musonda snr. Han har tidligere opfordret sønnike til at forlade Chelsea i jagten på spilletid.