Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vil du til VM i Qatar? Her er billetprisen

Af Jeppe Augustsen
18.01.2022 Kl. 22:42
Nogle af billetpriserne til VM-kampe i Qatar er blevet afsløret.

Siden 2010, hvor Qatar blev tildelt VM i 2022, har der været massiv kritik af FIFA og forbundets eksekutivkomite, der tildelte Qatar slutrunden.

I de efterfølgende år var der stadig tvivl, om slutrunden ville ende med at blive afviklet i Qatar, men med under et år tilbage er der ikke længere tvivl. VM-slutrunden i Qatar sparkes i gang i slutningen året.

Qatar har investeret adskillige milliarder på nye stadions, hoteller og generel infrastruktur for at blive klar til verdens største sportsbegivenhed, men det bliver ikke dyrt, hvis man ønsker at købe en billet. 

Press Association skriver, at det bliver de billigste billetter til en VM-slutrunde siden Mexico i 1986 med inflation in mente. 

Ifølge Press Association vil priserne for billetter til Kategori 3 lyde på $69, der svarer til ca. 450 kroner, hvilket er noget lavere end de 700 kroner, som det kostede i 2018.

De billigste billetter i Kategori 4, som kun er tilgængelig for personer med bopæl i Qatar, vil koste $11 – svarende til 72 kroner. 

Billeterne er inddelt i flere kategorier, og de vil formentlig blive offentlig kendt, når FIFA i løbet af onsdag åbner op for ansøgning om at kunne købe billetter til slutrundekampe. 

Herefter vil FIFA vilkårligt udtrække de personer – som har ansøgt – der i første omgang kan købe billetter.

I første omgang vil det også kun være til nogle af kampene, man kan købe billetter til, da man ikke kender alle de deltagende hold endnu.

OPDATERING: FIFA har nu offentliggjort alle billetpriser  fra åbningskampen til finalen: se dem her.

Annonce