Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vil blive i Premier League: Agüero har to klubber i kikkerten

Af Jeppe Augustsen
07.04.2021 Kl. 07:18
Sergio Agüero vil gerne blive i Premier League, hvis det rette tilbud kommer, og han har to klubber i kikkerten.

Sergio Agüero har kontraktudløb til sommer, og det er bekræftet, at han forlader Manchester City efter sæsonen.

Argentineren er blevet rygtet til adskillige klubber, og det gælder bl.a. flere Premier League-klubber, og de engelske medier melder nu, at han meget gerne vil blive i det engelske.

Daily Mail og London Evening Standard skriver, at Chelsea og Tottenham er de to klubber, han vil overveje et skifte til, hvis det rette tilbud kommer – også selvom det vil betyde, at han ikke spiller Champions League-fodbold. 

Aviser erfarer yderligere, at Sergio Agüero er opsat på at bevæge sig op i tabellen som en af de mest scorende i Premier League. Lige nu befinder han sig på fjerdepadsen med 181 scoringer og har kun seks mål op til Andy Cole med 187. Derefter kommer Wayne Rooney og Alan Shearer med henholdsvis 208 og 260 mål.

Udover interessen fra England er han også fristet af Barcelona, Real Madrid, Juventus og PSG, som angiveligt også har ham på radaren.

Annonce