Viktor Gyökeres vil væk - nu slår storklub til
En dramatisk situation udspiller sig i Sporting CP, hvor stjerneangriberen Viktor Gyökeres angiveligt truer med strejke for at gennemtvinge et sommerskifte.
Den svenske superstjerne, der længe har været på Arsenals radar, mener, at den portugisiske mestersklub har brudt en aftale om en nedsat transferpris.
Ifølge portugisiske Record vil Gyökeres nægte at træne og spille, indtil hans krav imødekommes. Denne drastiske handling forventes at presse Sporting til et salg.
Arsenal, Manchester United og Juventus står klar, men på trods af konflikten lød det tidligere på ugen, at Sporting endnu ikke havde modtaget et officielt bud.
Den situation har dog ændret sig nu ifølge Sky Sports, der refererer til det portugisiske medie Record.
Prisen for Gyökeres forventes at ligge omkring 560 millioner kroner, der er markant under hans frikøbsklausul. Herunder kan du blive klogere på, hvad det indledende bud fra The Gunners lyder på.
Selvom Gyökeres anses for at være for god til den portugisiske liga, er Sporting-præsident Frederico Varandas ikke i hast med at sælge.
Kun det rigtige bud vil sende Gyökeres videre fra Portugal. Ellers kan et sommerskifte glippe.
Arsenal har nu efter sigende sendt et bud i omegnen af 522 millioner kroner på Viktor Gyökeres. Det er inklusive bonusser.
Der er fuld gang i transfermøllen – herunder kan du få hele overblikket:
Transfervinduet er åbnet i Premier League – FØLG TRANSFER LIVE HER.



















