Viktor Gyökeres sælges for 615 millioner
Sporting CP-stjernen Viktor Gyökeres rykker tættere og tættere på et sensationelt sommerskifte.
Der har længe været tale om en tur til Premier League, hvilket angiveligt er tæt på at blive en realitet.
Den svenske angriber har angiveligt selv udtrykt et ønske om skifte i dette transfervindue og har endda truet med strejke, da han mener, at Sporting CP ikke har overholdt en aftale om en nedsat transferpris.
Tidligere på måneden kom det så frem, at en transfer er under kraftig opsejling. Faktisk virker et salg uundgåeligt.
Efter længere tids spekulation og interesse fra blandt andre Manchester United, har Arsenal ifølge franske L’Équipe opnået en mundtlig aftale med Gyökeres og hans bagland.
Journalisten Sacha Tavolieri rapporterer endda, at en femårig kontrakt er aftalt, og The Gunners forhandler nu direkte med Sporting CP om den endelige pris.
Viktor Gyökeres sælges for 615 millioner
Alt tyder dermed på, at den svenske angriber ender i det nordlige London, hvis og såfremt sportsdirektøren Andrea Berta finder svimlende 615 millioner kroner frem.
Sådan lyder meldingen nu fra den portugisiske avis A Bola, der har meldt ud, hvad de portugisiske mestre forlanger for angriberstjernen.
Frikøbsklausulen lyder på 744 millioner kroner, hvorfor Lissabon-klubben efter alt at dømme lander i et mere ‘fair’ prisleje.
Det er i samme moment et stort slag for Manchester United, der længe har haft øje på den 27-årige svensker.
Til gengæld kan de være på vej til at effektuere en chokerende handel inden længe, der vedrører en helt anden frontløber.
Gyökeres har imponeret voldsomt i Portugal med hele 97 mål i 102 kampe for Sporting, siden han kom fra Coventry i 2023. Derfor har spydspidsen også vokset sig for god til den bedste række i det fodboldglade land.
Samtidigt forlyder det, at en stjernespiller vil til Liverpool, mens Arne Slot har givet grønt lys.
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER






