Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Viktor Gyökeres i overraskende skifte?

Af Morten Jørgensen
08.06.2025 Kl. 20:15

Den svenske topangriber Viktor Gyökeres bliver nu sat i forbindelse med et overraskende klubskifte ud af Europa denne sommer. 

Indtil videre har det næsten udelukkende været forskellige Premier League-klubber, der er blevet kædet sammen med Sporting-angriberen, men det har nu ændret sig. 

For ifølge Foot Mercato har den saudiarabiske storklub Al-Hilal nu ytret sin interesse i Viktor Gyökeres, og det er der en naturlig forklaring på. 

Stjerneangriberen Victor Osimhen har nemlig afvist muligheden for at skifte til Al-Hilal denne sommer, og derfor går jagten nu videre på en ny frontløber. 

Her er den svenske landsholdsspiller nu blevet udpeget som en mulighed for Al-Hilal, der vil kunne lokke med en ordentlige pose penge. 

Al-Hilal, der skal spille VM for klubhold fra næste uge, har travlt med at handle inden starten på turneringen, hvor klubben også har fået ansat Simone Inzaghi som træner. 

Meldingerne går også på, at Al-Hilal går efter at hente Bernardo Silva i Manchester City, men det bliver vanskeligt at få den engelske storklub at sælge. 

Sporting er derimod meget mere opsat på at skulle indkassere en stor transfersum for Viktor Gyökeres, der har scoret bunkevis af de seneste to sæsoner efter skiftet fra Coventry. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce