Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Viktor Gyökeres går amok

Af Alexander Walther Petersen
30.06.2025 Kl. 11:05

Viktor Gyökeres ser ud til at have scoret sit sidste mål for Sporting CP.

Den målfarlige angriber har imponeret stort i Lissabon-klubben med et vanvittigt målsnit til følge, men er havnet i en yderst kompleks og eskalerende situation med mesterklubben.

Gyökeres har angiveligt udtrykt et stærkt ønske om at forlade hovedstadsklubben i flere ombæringer, mens flere sultne bejlere står i kø for at hente ham.

Nu forlyder det, at den svenske landsholdsspiller overvejer at blive helt væk fra opstarten, mens Viktor Gyökeres angiveligt vil gaffatape sin mund helt til – og nægte at udtale sig til pressen.

Det meddeler det portugisiske medie Record mandag.

Superstjernen føler sig efter sigende snydt og bedraget af de portugisiske mestre og er utilfreds med antydningerne om, at klubben ikke vil overholde den aftale, der var indgået om et skifte.

Transferoraklet Fabrizio Romano bekræfter desuden, at målmageren slet ikke har intentioner om at vende tilbage til Sporting og er træt af den fastlåste situation.

Den kommende tid vil vise, hvem der vinder kapløbet om den eftertragtede svensker.

I skrivende stund er det en tæt duel mellem Manchester United og Arsenal, mens Liverpool, Chelsea og Juventus lurer i kulissen.

Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce