Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Viktor Gyökeres får ikonisk trøjenummer i Arsenal

Af Alexander Walther Petersen
25.07.2025 Kl. 13:58

Viktor Gyökeres er nu kun et lægetjek fra at kunne kalde sig Arsenal-spiller.

Den svenske angriber, der har scoret vanvittige 97 mål i 102 kampe for Sporting CP, er meget tæt på at blive bekræftet som The Gunners’ nyeste signing.

De gode nyheder til Arsenal-fansene kommer fra Fabrizio Romano, der beretter, at Gyökeres har fået skriftlig tilladelse til at gennemgå lægetjek hos Arsenal.

Dette finder sted i morgen (lørdag), og den svenske stjerne forventes allerede i London i dag. Arsenal mangler derfor kun et sidste skridt, før den officielle bekræftelse af transferen kan finde sted.

Handlen kan desuden løbe op i 552 millioner kroner, hvis alle bonusser bliver indfriet.

Mikel Arteta har allerede fået tilgang af Martin Zubimendi, Christian Nørgaard, Kepa, Noni Madueke og Cristhian Mosquera. Derfor bliver Gyökeres den sjette store signing denne sommer.

Nu meddeler Ben Jacobs fra GiveMeSport, at The Gunners er klar til at udstyre deres nye signing med et ikonisk trøjenummer.

– Viktor Gyökeres har besluttet at spille med trøjenummer 14 hos Arsenal, der tidligere har været båret af legenden Thierry Henry.

Tidligere har frontløberen båret nummer ni for den portugisiske mesterklub.

Nu skal han gøre den franske angriber kunsten efter på Emirates Stadium efter sommerpausen med det legendariske rygnummer.

Nu bekræfter Christian Eriksens agent, at den danske landsholdsspiller er tæt på et vildt skifte.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Annonce