- Vieira var mit idol
Newcastles franske midtbanespiller, Moussa Sissoko, indrømmer, at hans store forbillede altid har været Patrick Vieira.
De fleste drenge har på et tidspunkt i deres liv drømt om at blive en stor fodboldspiller. I den forbindelse har man oftest et idol, man ser op til, og her er Moussa Sissoko ingen undtagelse.
– Jeg prøvede at efterligne Patrick Vieira, da jeg var at spille fodbold i skolen. Jeg spillede i samme midtbane-position, og nu er jeg lige så stor som ham, forklarer 24-årige Sissoko, inden han fortsætter:
– Han var en person, jeg så op til som barn. Vieira var en stor spiller og var en inspiration.
Sissoko fortæller desuden, at han drømmer om at rejse med til VM-slutrunden nede i Brasilien næste sommer, og derfor vil han arbejde en vis legemsdel ud af bukserne for at opnå det.
– Jeg vil fortsætte med at forbedre mig og gøre det så godt, som jeg kan. Med VM i tankerne vil jeg sørge for, at jeg er i Frankrigs trup i slutningen af sæsonen og forhåbentlig rejse med til Brasilien, fortæller han håbefuldt.
– At spille ved et VM er en kæmpe ambition for enhver fodboldspiller, og jeg er ikke anderledes, afslutter han ifølge Tribalfootball.com.
Magpies erhvervede sig Moussa Sissoko tilbage i januar måned, og han var dermed en del af det, der i folkemunde omtales som den franske revolution i Newcastle.