Vidste du? Lørdagens PL-statistik
Lørdagens kampe er færdigspillede, og derfor vil vi selvfølgelig ikke snyde dig for det obligatoriske statistiktjek. Plbold.dk bringer dig alt det, du ikke vidste om dagens præstationer i verdens bedste fodboldrække. Vidste du at….
Luis Suarez og Daniel Sturridge har tilsammen scoret 12 mål i de seneste seks kampe.
Rickie Lambert har lavet syv PL-assists siden starten af sidste sæson. Det er mere end hvad nogen anden Southampton-spiller har formået.
Luis Suarez har nu scoret syv mål og lavet én assist i hans seneste fire kampe på Anfield.
Ravel Morrison har scoret på alle sine tre afslutninger i denne sæson.
Chelsea – West Bromwich var den første kamp med 10 eller flere gule kort siden 2010. (Wolverhampton – Newcastle 12 gule kort)
Norwich havde i dag 14 afslutninger, og scorede tre mål. I sidste weekend (mod Cardiff) havde man 31 afslutninger og scorede ikke.
Samuel Eto’o har scoret fire mål i sine seneste fire optrædender på Stamford Bridge. (Alle turneringer)
Liverpool har nu scoret fire eller flere mål i en Premier League-hjemmekamp 54 gange. Kun Manchester United (74), Chelsea (63) og Arsenal (62) har flere.
Norwich har nu scoret fem mål på direkte frispark siden starten af sidste sæson. Kun Manchester City har scoret flere på direkte frispark.
Chelsea har lukket mål ind i tre kampe i træk på hjemmebane. Det er første gang siden oktober 2005.
Liverpools 32 afslutninger i dagens kamp er rekord i denne PL-sæson.
Ravel Morrisons mål for West Ham i aften, var det første klubben har scoret uden for London siden april.
Southampton har fået den bedste start på Premier League i klubbens historie. Den næstbedste start var i 1883/84, hvor man sluttede som nummer 2.
Aston Villas åbningsscoring i dagens kamp endte deres målløse periode på 451 minutter uden scoringer.
Manchester City er nu det eneste PL-hold, der har gjort rent bord på hjemmebane.
José Mourinho er ubesejret i 66 Premier League-hjemmekampe i træk. (V51 – U15)
Southampton lavede i dag flere end tre mål i én kamp for første gang i 20 kampe.
Fulham har ikke formået at score mere end ét mål i en kamp på Anfield siden 1966.
Hull City indkasserede fire mål i dagens kamp. Det er lige så mange, som man har indkasseret i de seneste fem Premier League-kampe.
Liverpool har nu scoret 15 mål i deres 11 første halvlege i denne sæson. Det er minimum tre mere end noget andet hold i Premier League.
Rickie Lambert har scoret på samtlige af de 33 straffespark, han har sparket for Southampton.
9 af Crystal Palace‘ seneste 10 sejre, er kommet på Selhurst Park. (Palace’ hjemmebane)