Video: PL-klubber jagter 'den nye Vieira'
Den 26-årige PSG-motor, Blaise Matuidi, sættes i forbindelse med et skifte til Premier League, hvor flere medier erfarer, at Manchester City og i særdeleshed Chelsea står klar til at byde ind. Matuidi er omdrejningspunktet på hovedstads-klubbens midtbane, hvor han er oprydder og samtidig enormt målsøgende. En såkaldt midtbane-motor, der er meget svær at køre træt.
Blaise Matuidi vil angiveligt ikke forlænge sin kontrakt i Paris, hvorfor de to PL-klubber har øjnet der chance for at nappe den 26-årige franskmand. I øvrigt er PSG-spilleren i betragtning til det franske A-landshold. Har man ikke set Matuidi i aktion, er det på tide, at det sker. Se i videoen nedenfor, hvorfor han sammenlignes med landsmanden Patrick Vieira – og vurdér, om det vil være et fornuftigt PL-køb.