Video: Nu er Darwin Núñez ankommet til Liverpool
Nu varer det ikke længe, før Darwin Núñez kan kalde sig Liverpool-spiller.
Ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano, har den uruguayanske angriber tirsdag formiddag gennemført anden og sidste del af sit obligatoriske lægetjek.
Romano skriver videre, at lægetjekket foregik uden problemer eller anmærkninger.
Benfica bekræftede mandag, at de to klubber var nået til enighed, og det er derfor kun et spørgsmål om tid, før handlen også gøres officiel af Liverpool.
TV-billeder fra Sky Sports viser, at Liverpool-stjernen nu er ankommet til klubbens træningsanlæg, hvor de sidste formaliteter vil blive sat på plads, inden en meddelelse om et klubskifte sandsynligvis lander inden for de kommende timer.
Liverpool's pursuit of Darwin Nunez is getting closer… 🔜
The Uruguayan has ARRIVED in Liverpool ahead of his record breaking transfer 🚨🔴 pic.twitter.com/vomfVzGUnJ
— Sky Sports Premier League (@SkySportsPL) June 14, 2022
Der er tale om en transferrekord for Liverpools vedkommende, der aldrig før har betalt så mange penge for en spiller. Angiveligt lyder prisen på 558 millioner kontant samt 185 millioner kroner i bonusser. Bonusordningen kan du læse mere om her.