Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vidal med bizar ten Hag-udtalelse: "De skaldede er komplicerede"

25.09.2023 Kl. 11:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter mange år i europæisk fodbold spiller Arturo Vidal nu i Brasilien.

I sommer skiftede han til Athletico Paranaense, og udover fodbold bruger han også meget tid foran sin computerskærm, hvor han streamer live med fodboldfans. 

 

Her kan fans spørge ind til hans mening omkring diverse fodboldemner, og under den seneste udsendelse blev han spurgt ind til Erik ten Hag og Manchester United, og udtalelsen florerer nu på diverse medier.

Her fortæller han, at de skaldede trænere – som Erik ten Hag er – er komplicerede.

– Denne træner (Erik ten Hag, red.) kom dårligt ind i klubben. Hvordan kan man droppe Cristiano Ronaldo?, siger Arturo Vidal på sin Twitch-kanal ifølge journalisten Pablo Giralt.

– Sådan er disse fyre. Han (Ronaldo, red.) var topscoreren, og så tager han ham ud. De skaldede fyre er meget komplicerede, lyder det fra Arturo Vidal.

Det er en udtalelse, som mange ikke er imponeret af, og det er bestemt ikke første gang, at han kommer i unåde efter sine udtalelser på Twitch.

Tilbage i august kom han med en meget upassende kommentar omkring Robert Enke, der begik selvmård tilbage i 2009.

Chileneren så tilbage på sin fodboldkarriere, hvor han scorede sit første europæiske mål mod Robert Enke. Her udtalte han:

– Det var mit første europæiske mål, som jeg scorede for Leverkusen. Efter et stykke tid fik målmanden en depression, som fik ham til at begå selvmord, lød det fra Arturo Vidal, som efterfølgende grinede af sin kommentar, ifølge Marca.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Her er rundens hold for 6. spillerunde

2. Bizar regel i Bundesligaen: Harry Kane frataget sit hattrick

3. Vild præstation: Arsenal-dansker laver hattrick

4Åh nej: Arsenal-stjerne skadet – kan være ude i flere uger

5. Newcastle vinder 8-0 og skriver historie

Annonce