Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Victor Nelsson sælges for 60 millioner

Af Alexander Walther Petersen
12.08.2025 Kl. 21:30

26-årige Victor Nelsson kan godt begynde at pakke sin taske i Istanbul.

Den danske stopper var udlånt til AS Roma i foråret 2025, men italienerne valgte ikke at udnytte købsoptionen, så han er nu vendt tilbage til Galatasaray.

Her kommer landsholdsbobleren dog ikke til at spille i den kommende sæson, da han slet og ret ikke er blevet registreret af mesterklubben.

I samme moment er der opstået markant interesse for den tidligere FC Nordsjælland-stjerne.

Her skulle Hellas Verona være en af de interesserede klubber, mens den tyrkiske klub i form af Samsunspor ligeledes har også forsøgt at leje ham.

Det har Galatasaray dog afvist, da klubben ønsker et salg.

Rapporter indikerer, at den tyrkiske klub kræver omkring 8 millioner euro for Nelsson, hvis en aftale skal falde på plads. Det er rundt regnet 60 millioner kroner. Det bliver oplyst af blandt andre Tipsbladet.

Victor Nelsson har kontrakt med storklubben fra Tyrkiet frem til 2027, men alt tyder på, at han er på vej ud denne sommer.

Indtil videre er der dog ikke lukket nogen aftale, og han er officielt stadig Galatasaray-spiller.

En kæmpe nyhed er kommet frem, da Liverpool er tæt på at lukke en stor dobbelttransfer.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce