Victor Froholdt trækker kæmpe overskrifter
19-årige Victor Froholdt er efterhånden ikke til at komme udenom.
Danmark leverede en overbevisende præstation i deres tredje VM-kvalifikationskamp torsdag aften, hvor de suverænt slog Belarus med 6-0.
Klasseforskellen var tydelig, især i anden halvleg, hvor Brian Riemers indskiftninger bar frugt.
Anders Dreyer afløste Gustav Isaksen og blev en af kampens helt store profiler. Med sit præcise venstre ben scorede han to gange og cementerede sejren.
Angriberen Rasmus Højlund viste ligeledes skarphed foran mål og nettede også to gange.
De øvrige scoringer blev leveret af Patrick Dorgu og Victor Froholdt, hvilket sikrede det danske landshold tre komfortable point og en klar 6-0-sejr på udebane.
Resultatet understreger Danmarks stærke position i kvalifikationen til VM-billetten, hvor USA, Canada og Mexico er værtslandene i 2026.
Victor Froholdt høster ros
Efter storsejren på ungarsk grund var den danske landstræner klar i mælet om den talentfulde midtbanespiller fra FC Porto.
– Vi har med en spiller at gøre, der er ekstremt formstærk. Derfor startede han inde i dag.
– Det er en fornøjelse at se, at han også scorer mål for landsholdet nu. I dag tog han endnu et rigtigt skridt, men jeg måtte skifte ham ud, da han var i karantænefare, lyder det fra Riemer til TV2.
Danmark møder de revanchetørstige spillere fra Grækenland i Parken på søndag.
Her kan de røde og hvide udbygge deres føring i gruppen, hvor de i forvejen er i spids med syv point efter tre kampe.
I VM-kvalifikationen er der desuden kaos, da landshold aldrig dukkede op. Læs mere her.
Rasmus Højlund gjort til syndebuk
Rasmus Højlund har genfundet melodien i Napoli.
Den 22-årige danske landsholdsangriber er på udleje hos den italienske mesterklub, hvor det er blevet til stort set fuld spilletid i denne sæson.
Antonio Conte og kompagni har en købsobligation på Højlund, hvilket betyder, at storklubben skal købe ham fra af Manchester United, hvis de kvalificerer sig til Champions League næste år.
Indtil videre ser det godt ud for napolitanerne, der indtager en førsteplads i Serie A og har tre point efter to runder af Champions League.
I de seneste to kampe er det Rasmus Højlund, der er løbet med alle overskrifterne, da han i begge tilfælde er blevet matchvinder.
Nu fortæller Christian Eriksen til Tipsbladet, at han glæder sig over den nylige succes.
Rasmus Højlund gjort til syndebuk
– Jeg er utrolig glad på Ralles vegne. Jeg ved om nogen, hvad han var igennem på godt og ondt. Han giver den fuld gas, og det er fedt for ham, at han får de der mål som angriber, siger Wolfsburg-spilleren og supplerer:
– Han var igennem det, som alle er igennem, når man ikke vinder kampe. Så bliver der valgt nogle syndebukke.

– Det kan være nogle, som ikke kan score mål, forsvarsspillere der ikke kan dække op og midtbanespillere, som ikke kan nogle af delene. Sådan er det altid, når det ikke går så godt i en klub, afslutter den 33-årige midtbanespiller, der har en fælles fortid med Rasmus Højlund hos De Røde Djævle.
Fik du læst:
Rúben Amorim har været fyringstruet i lang tid. Nu er en ny cheftræner udpeget i Manchester United.
Danmark møder Belarus torsdag i VM-kvalifikationen. Før kampen roser Brian Riemer to Brøndby-spillere.
Her er de 24 spillere, der er udtaget til det danske landshold i denne omgang.



















